Hos Faster
Forældresamarbejde
For at give jeres kære små den bedste oplevelse, kræver det et godt samarbejde - forældre og dagplejer imellem.
Derfor er det noget jeg vil prioritere meget højt i hverdagen.

Forældreinddragelse
Det betyder meget for mig, at I som forældre altid føler jer velkomne, hørt og lyttet til.
Der vil altid være kaffe på kanden, og er der problemer, store som små, tager vi en snak om det. Det vil der altid være tid til.
Når forældrene er glade og tilfredse, smitter det også af på børnene - og omvendt.
Sammenhold
Jeg ønsker også at skabe en god relation forældre og forældre imellem.
Det vil jeg gøre ved at invitere til 2 årlige arrangementer, en grillaften i juni/juli og julehygge i december. Herved har I som forældre muligheden for at lære hinanden samt hinandens børn at kende.
I kan spare og udveksle erfaringer m.m.
Da I højest sandsynlig vil komme til at følge hinanden mange år frem, både i børnehave og sidenhen skole, vil det være nogle gode og trygge relationer at have med sig - her taler jeg af egen erfaring.
