top of page

Hos Faster

Hvem er jeg?

IMG_8099.jpeg

Om mig

Jeg hedder Camilla og er 35 år gammel.

Jeg bor i Billund sammen med min mand Jens som også er uddannet pædagog og vores 3 børn, Jonas på 6 år, Lasse på 3 år og Sofie på 0 år. Herudover har vi også en lille hund, hun hedder Nanna og er også en stor del af vores familie.

 

Jeg er født og opvokset i byen, så jeg har en stor omgangskreds og meget familie tæt på, hvilket er til stor hjælp i hverdagen - og noget vi nyder godt af. 

​

Jeg er meget social, og nyder at tilbringe tid med familie og gode venner.

 

Vi sætter i vores familie stor pris på natur og udeliv, og tilbringer meget tid med vores børn enten i haven, på tur i skoven eller i weekender hvor vi ofte tager afsted i sommerhus. Det er vigtigt for os at give vores børn et godt og sundt forhold til naturen, da vi mener det er en god baggage at have med sig frem i livet. 

​

Jeg er meget kreativ og inddrager gerne børnene i diverse projekter hvad enten det er at lave pynt til årstiden, så karse, male, lave perler eller noget helt andet. 

​

I forlængelse af min pædagoguddannelse blev jeg i 2016 uddannet multimediedesigner, hvor jeg også har lært at bruge mine kreative evner indenfor b.la. design, foto og markedsføring.  

​

​

 

​

​

Pædagog

Jeg blev uddannet pædagog i 2012 og har i mange år arbejdet indenfor det pædagogisk felt - og med mange forskellige faggrupper.

 

Senest har jeg været ansat på et botilbud for voksne udviklingshæmmede, med et fysisk og psykisk handicap.

Herudover har jeg erfaring med børn og forældresamarbejde fra tidligere job i blandt andet børnehaver.

​

Jeg befinder mig godt i børnehøjde og brænder for at udvikle og være med til at skabe mennesker, så for mig giver det god mening at bruge pædagogfaget og tidligere erfaringer i min private pasningsordning Hos Faster.

 

Hos mig vil der være ro, rum og tid til fordybelse med det enkelte barn. Jeg tror på de små nære fællesskaber, det hjemmelige miljø og trygheden i at blive afleveret til det samme kendte ansigt hver morgen.

​

Hos Faster vil jeg kombinere min faglige baggrund som pædagog med et hjemmeligt og nærværende miljø, og herigennem skabe de bedste vilkår for jeres små guldklumper. 

​

​

​

​

IMG_8105.jpeg
bottom of page