Hos Faster
Hvordan ser hverdagen ud
Fysiske Rammer
Indendørs: Vi har vores legerum, som kun er vores. Samt gangen med garderobe, pusleplads og toilet. Udover dette, vil vi selvfølgelig opholde os i resten af huset, og i de rum der giver mening for dagens aktivitet. F.eks. Vi laver mad i køkkenet, vi holder biograf i sofaen, vi pjasker med vand på badeværelset osv.
Udendørs: I haven som er indrettet i forskellige rum som frugthaven, legeområdet og køkkenhaven, gør vi også brug af hele haven og vil bruge de områder der giver mening for den aktivitet vi finder på. Aktiviteter og dagens program kommer altid an på børnenes lyst og humør. Vil de ikke med på tur en dag, så bliver vi hjemme og hygger os i stedet for. Vil de gerne på tur, gør vi det - og her tager jeg selvfølgelig udgangspunkt i børnenes ønsker og ideer til eventuelle udflugtsmål.
Stuktur
Børn trives og udvikles bedst når der er en genkendelig hverdag og en fast struktur. Derfor har vi i løbet af dagen vores faste måltider (formiddag, frokost og eftermiddagsmad)
- og sovetider (morgenlur og middagslur).
Men udover det vil dagens program afhænge af vejr, humør og hvad vi ellers lige har lyst til og kan finde på. Ture ud af huset vil altid være om formiddagen, så vi kan være hjemme igen til frokost.
Natur & Udeliv
Natur og Udeliv er en af de værdier som jeg Hos Faster vil bruge meget tid og energi på at lære - og præsentere børnene for.
Vi vil have vores dagligdag i haven, hvor børnene skal være med til at så blomster som vi kan plukke buketter af hen på sommeren. De kommer til at indgå i køkkenhaven, hvor der skal såes og høstes tomater, agurker, kartofler, jordbær m.m. som vi vil bruge i madlavningen. Herudover vil vi lære om havens dyr - store som små, og snakke om hvor de lever og hvad de hjælper os med. Vi vil lære at passe på naturen og de dyr som bor i den.
Fællesskab
Hos Faster vægter jeg fællesskabet meget højt, og jeg vil igennem legen lære børnene at være i en relation og at skabe venskaber.
​
Udover hinanden, vil vi også være opsøgende på andre fællesskaber i nærområdet og mødes med andre jævnaldrende igennem "legeaftaler" og arrangementer i byen, så børnene lærer at omgås andre og indgå i fællesskaber.
​
​